Kviklån, også kendt som minilån eller små lån, er kortsigtede lån på typisk mellem 1.000 og 50.000 kr., som kan udbetales på få timer eller endda minutter. De dukkede først op i Danmark i slutningen af 2000’erne, hvor digitale långivere begyndte at tilbyde lån med minimal dokumentation og hurtig behandling. I modsætning til traditionelle banklån kræver kviklån sjældent sikkerhed eller en grundig kreditvurdering, hvilket gør dem tilgængelige for personer, der måske ikke kan få et lån andre steder. Men denne bekvemmelighed kommer med en pris: ekstremt høje renter, der ofte ligger mellem 100 % og 300 % i effektiv årlig rente (ÅOP).
Kviklån kan måske redde en akut situation, f.eks. hvis bilen skal repareres eller en regning skal betales med det samme. Fordelen er hastighed og fleksibilitet, men ulempen er den store økonomiske risiko. Hvis lånet ikke kan tilbagebetales inden for den korte frist, kan renter og gebyrer hurtigt løbe op, hvilket kan føre til en gældsspiral. Derfor bør kviklån kun overvejes som en absolut nødløsning – og kun hvis du er sikker på, at du kan betale tilbage uden at tage et nyt lån for at dække det gamle.
Findes der bedre alternativer til kviklån?
Før du tager et kviklån, er det værd at overveje andre muligheder, såsom:
- Nødhjælp fra kommunen (hvis du står i en akut økonomisk krise)
- Afdragsordninger (mange virksomheder tilbyder at opdele store regninger)
- Lavrente kassekreditter (hvis din bank vil godkende det)
- Lån fra familie eller venner (uden renter og gebyrer)
Problemet er, at de hurtigt kan gøre en dårlig økonomi endnu værre. Hvis du absolut skal bruge et kviklån, så lån kun det nødvendige minimum, og sørg for en solid tilbagebetalingsplan. Men i de fleste tilfælde er det bedre at undersøge alternativer først – for at undgå at blive fanget i en dyrt kredithængemyre.
