Tips til et budgetvenligt babyshower

Babyshower er en skik fra USA, der er blevet mere og mere populær i Danmark i de senere år. Det er en sammenkomst, der typisk holdes i slutningen af en kommende mors graviditet, når hun er gået på barsel. Det holdes ofte som et surpriseparty med den kommende mor i fokus, hvor veninder, familie og bekendte har pyntet op og stillet kage og andre lækkerier frem. Ofte er der også gaver og nogle gange tilmed et par lege eller aktiviteter. Formålet er at fejre, at der snart kommer et barn til verden.

Der er naturligvis mange måder at holde et babyshower på, og den kommende mors præferencer er naturligvis med til at afgøre, hvad der passer bedst til jeres arrangement. Hvis du står for at arrangere et babyshower for en person i din omgangskreds, er det derfor vigtigt først og fremmest at have denne persons præferencer i fokus.

Nogle bryder sig ikke om overraskelser, andre bryder sig ikke om opmærksomhed. Så sørg for at få en fornemmelse af, hvad der er den bedste model for et babyshower i jeres tilfælde. Der er også den mulighed at indvie den kommende mor i planen og fortælle hende, at hun ikke skal røre en finger, men blot læne sig tilbage og være hjemme på det pågældende tidspunkt. På den måde kan I stadig få lov at planlægge en hyggelig eftermiddag, selvom hun ikke kan lide overraskelser.

Når rammerne er på plads, og I har besluttet enten at overraske eller ej, kan planlægningen for alvor gå i gang. Start med at lave en liste over de elementer, der skal være til eventet. Fx kage, balloner, servietter, lege/aktiviteter, snacks, drikkevarer og evt. gaver. Hvis I er en gruppe, der står for at arrangere, kan det være en idé at uddelegere de forskellige ting, så ingen bliver overbebyrdet og står alene med det hele, både praktisk og økonomisk set.

Hernæst er det med at finde ud af detaljerne til de enkelte ting. Hvis I gerne vil holde budgettet nede og finde relativt billige løsninger, kan det være en idé at skære lidt ind til benet. Selvfølgelig kan det være fint med balloner, fine servietter og lidt pynt til bordet. Men måske kan I undlade at købe hele festbutikken og holde jer til enkelte elementer til pynt på bordet og i hjemmet.

Derudover er maden også et godt sted at holde budgettet nede. I stedet for at købe en dyr speciallavet kage fra bageren, så bag selv en eller flere kager. Mange laver cupcakes, som også er nemme at få til at se festlige ud med farvet smørcreme og festlige toppings. I kan også holde en tale eller planlægge nogle hyggelige aktiviteter. Det er oftest gratis og en god måde at gøre dagen personlig på.

Man kan gøre meget med få virkemidler, og i sidste ende er det vigtigste for de fleste at have en hyggelig dag sammen med nogle af deres nærmeste. Så dyre kager, overflod af pynt eller et dyrt restaurantbesøg er ikke nødvendigt for at holde et hyggeligt babyshower, som kan bringe glæde hos de kommende forældre.

Mangler du selv penge til at holde en fest eller til at gøre livet sødere i din egen hverdag? Så ansøg om et kviklån og få penge til lige det, du står og mangler.